|
Sortbroget, født d. 19. maj 2003 hos Wilke v.d. Brink i Holland - importeret til Danmark i 2006.
Under
den hollandske hingstekåring for nogle år siden, så vi
Sesam v.st. Thuredrecht, som er helbror til Tak. Sesam
var fantastisk godt gående og en hingst lige efter
vores hoved, så vi lagde billet ind på ham, da han
udgik efter 2. runde. Men hans ejer valgte dengang -
helt uforståeligt for os - at kastrere Sesam for at
bruge ham som kørepony, fremfor at sælge ham til en
fremtid som måske avlshingst.
Det
skyldtes måske også, at Sesams ejer samme år fik en
anden og meget imponerende sortbroget Jannique-søn
godkendt. Denne hingst døde dog få måneder efter af
kolik, efter blot at have bedækket 8 hopper, så vi vil
tro, at man dengang ærgrede sig noget over at have
kastreret Sesam som 2½ års i stedet for at vente og give ham en
chance til året efter.
Med
alt det in mente, så var det jo fantastisk, da vi et
par år efter fik mulighed for at købe Sesams helbror Tak, som er lige så
suverænt gående.
Tak er
efter Preferent hingsten Jannique v.st. Maruschka, som
udover at være 1. præmiehingst også er far til flere
avlskårede sønner og selv en super kørepony.
Koriander van't Berckepad er datter af Keurpreferent
hingsten Spirit v.st. Volmoed og Kroonpreferent hoppen
Zijtje van't Berckepad. Koriander har alle følpræmier
og 7 x 1. præmie. Hun er Grotemaat og Dagkampioen i
2003 samt Erekampioen i 2004. Koriander er også mor
til Nerium v.st. Thuredrect, som er godkendt
avlshingst i Holland med 1. præmie.
Koriander blev Preferent hoppe i 2007 - det betyder at
hendes avlsresultater er udover det sædvanlige.
Samtlige mødre 3 led bagud i
Tak's stamtræ er også Preferent hopper.
Til trods for at Tak stadig manglede noget udvikling
som 4 års,
så opnåede han dansk kåring d. 19. maj 2007 med
følgende:
Beskrivelse:
Pony
af god type, kønt hoved, godt hårlag. Savner lidt mere
udvikling. Knap føre lemmer. God aktiv bevægelse i
skridt. Viser særdeles god shetlandspony bevægelse i
trav. Særdeles god bevægelse på fast underlag.
Karakterer: 8-8-7-8-9 = 40 points og kåring i II kl.
A

Tak -
kåring '07
Vi synes, at Tak har udviklet sig helt kolossalt siden
sin kåring - sammenlign bare foto fra kåring ovenfor
og fotos nu, som ses nedenfor - og vi regner ham
bestemt for at være en 1. klasses hingst.
Vi stiller ham måske om på et tidspunkt, men hans
avlsværdi og gennenslagskraft er jo præcis den samme
uanset, hvad hans kåring som 4 års måtte sige.
Vi er særdeles tilfredse med kvaliteten på Tak's
afkom.
Tak giver føl med lange smukke linjer, en særdeles
velansat og lang hals, lille smukt hoved, rigelig
hårvækst, gode led markeringer samt store runde
hove. Sidst men ikke mindst, så bevæger hans afkom
sig alle særdeles godt - præcis som deres far. Vi
har virkelig store forventninger til hans børn.
.jpg)
Tak -
oktober '11
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
|